
Less Drama – More Dharma
Midt i hjertet af Lyngby – idyllisk placeret ved møllen og søen – finder du Dharma Huset. Et sted, hvor roen sænker sig, og hvor du straks mærker varmen, nærværet og det åbne hjerterum. Her er yoga meget mere end bevægelse. Det er et frirum til fordybelse, fællesskab og transformation
Vi tilbyder 16 ugentlige yogahold – fra styrkende og dynamisk yoga til dybt afspændende Yin – samt styrketræning, der giver dig en tonet og stærk krop og mentalt overskud. Uanset om du er ny eller erfaren, er der plads til dig.
Dharma Huset er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig. Det er blevet et levende samlingspunkt med inspirerende events, workshops, yogalæreruddannelse og unikke yogarejser, hvor du kan fordybe din praksis og finde ny energi. Her møder du en varm og afslappet atmosfære, hvor der er plads til at være præcis den, du er.
Velkommen hjem til dig selv.
Firmayoga
Ønsker I gladere medarbejdere, mindre stress og mere energi i hverdagen?
Med firma yoga hos Dharma Yoga Lyngby får I et effektivt og jordnært redskab til at styrke både trivsel og fokus på arbejdspladsen.
Undervisningen tilpasses jeres behov og kan foregå enten hos jer eller i vores smukke lokaler i Dharma Huset med udsigt til Lyngby Mølle og sø.
Vi arbejder med en kombination af:
- Enkle yogabevægelser (tilpasset alle niveauer)
- Åndedrætsøvelser, der reducerer stress og løsner spændinger i nakke og krop.
- Små pauser, der øger koncentration og mentalt overskud.
Det kræver ingen erfaring – alle kan være med. Det handler ikke om præstation, men om at skabe bedre kontakt til kroppen og mere balance i hverdagen.
Jeg tilbyder også Power Yoga for medarbejdere, som ønsker en mere aktiv praksis. Her arbejder vi med styrke, stabilitet og flow – en dynamisk træning, der styrker kroppen, øger smidigheden, forbedrer balancen og giver en mere tonet krop.
Firma yoga er ideelt til:
- Kontorarbejde og stillesiddende jobs
- Stressforebyggelse og trivsel
- Teambuilding og fælles pauser
- Øget fokus og produktivitet
Forløb kan skræddersys som faste ugentlige hold, workshops eller enkeltstående events.
Kontakt mig på charlotte@farupohrt.dk for et uforpligtende tilbud til jeres virksomhed.



Udlejning af Dharma Huset
Drømmer du om at afholde et event i rolige og inspirerende omgivelser?
I Dharma Huset i Lyngby udlejer vi en smuk og stemningsfuld yogasal – ideel til workshops, kurser, meditation, åndedrætsarbejde, cirkler og mindre events. Salen er centralt placeret ved Lyngby Mølle og tæt på naturen ved søen, hvilket skaber en helt særlig atmosfære af ro og nærvær. Rummet er lyst, enkelt og indrettet med fokus på fordybelse og tilstedeværelse. Her er plads til både bevægelse og stilhed – og en energi, som mange oplever som noget helt særligt.
Salen egner sig perfekt til:
- Yoga- og bevægelsesworkshops
- Meditation og mindfulness
- Kvinde- og mandegrupper
- Kurser og undervisning i mindre grupper
- Behandler- eller udviklingsforløb
- Der er adgang til yogamåtter og udstyr efter aftale.
Kontakt mig for priser, ledige tider og en uforpligtende snak om dine behov.
“Vores firmaaftale med Dharma Yoga i Lyngby har været en stor succes. Medarbejderne hos B&O får en fantastisk start på dagen med en times yoga og kan stadig nå på arbejde i god tid. Det lukkede B&O‑hold skaber desuden et trygt og nærværende rum, hvor vi får mulighed for at møde kollegaer på tværs af afdelinger – også dem vi ikke taler med i hverdagen. Dharma Yoga har virkelig været med til at styrke både trivsel og fællesskab.”
‘Tak for nogle rigtige gode yogatimer – det er et supergodt program du laver. ‘
Så tak for dig her hvor vi arbejder hjemmefra – så er det så godt at have dig, din yoga og din stemme med i stuen.’
‘Tusind tusind tak for forskellig sværhedsgrad og for fantastisk måde at instruere på ‘
Jeg mærker smidigheden er kommet tilbage, hvilket jeg troede var slut for en kvinde på min alder. Din yoga har betydet at jeg ER blevet stærkere i arme, ben, lår, ankler og bækken. Din yoga har hjulpet mig til at få stress totalt ud af kroppen
Malerejse til La Gomera
Fordybelse i smukke omgivelser
Tag med på en sanselig og inspirerende malerejse til La Gomera – en af De Kanariske Øers mest uberørte perler. Her venter en ferie i fred og ro, omgivet af storslået natur med høje bjerge, dybe kløfter, frodige dale og hyggelige landsbyer. Øens hjerte, den tågeindhyllede nationalpark Garajonay, rummer en af Europas sidste urskove med unik vegetation og krystalklar luft – et magisk landskab, der vækker sanserne og åbner for kreativiteten.
Midt i disse betagende omgivelser inviterer kunstner Charlotte Farup Ohrt dig til en kreativ rejse, hvor fordybelse, teknik og frihed går hånd i hånd. Denne rejse er skabt til dig, der længes efter at fordybe dig i din kreativitet i smukke omgivelser, væk fra hverdagens tempo. Når vi skifter omgivelser, åbner vi for nye sanser, nye indtryk og nye måder at udtrykke os på.
Rejsen henvender sig til både begyndere og øvede – undervisningen tilpasses den enkelte.
