Prøv Power Yoga

Søndag den 9. Januar 2022

Power Yoga er en kombination af den dynamiske og kraftfulde Astanga yoga og den mere langsomme Hatha yoga. Her styrker og smidiggør du din krop gennem dynamiske øvelser, hvor fokus på åndedrættet indgår som en naturlig del. Power Yoga opbygger din styrke i arme, ben, ryg og mave og er ideelt for dig, der gerne vil have sved på panden.

Vinyasa Power Yoga er serier af solhilsner, styrkende coreøvelser, udfordrende balanceøvelser, blide stræk af rygsøljen, rygøvelser og decideret styrketræning af hele kroppen. De sidste femten minutter er liggende øvelser, hvor vi mentalt skuer ned for tempoet – og lader roen forplante sig i hele kroppen.

Øvelserne i Power Yoga er også med til at frigøre toxiner i kroppen og via de styrkende yoga-øvelser får du masseret de indre organer, som alt sammen er med til at rense din krop for affaldsstoffer. Har du en stresset hverdag er Power Yoga særlig god, fordi du både arbejder fysisk og mentalt med din krop og de afslappende øvelser i slutningen af timen fjerner de momenter af uro og stress, du måske slås med i løbet af en lang arbejdsuge.

Power Yoga kræver udholdenhed og lyst til at udfordre din krops grænser. Power Yoga er for dig, som gerne vil have en stærk core, tonede arme og en smidig krop.

Tid: Søndag den 9 Januar kl. 12-14
Sted: Dharma Yoga, Tjørnevej 7, 2800 Kgs. Lyngby
Pris: 300 kr,-

Workshop-beløb kan Indbetales på 2279 – 4376312629 eller på MobilePay: 74634

 

Om Charlotte Farup Ohrt

Charlotte er uddannet journalist og tidligere professionel danser. De sidste 16 år har hun levet af hendes passion; maleriet, som professionel kunstner. Siden er en anden stor passion blevet en levevej – nemlig yoga.

Yoga-træning kom ind i hendes liv for 14 år siden, da en indisk yogalærer i Danmark introducerede hende til Hatha-yoga. Og efter få måneder kunne hun ikke mærke de daglige rygsmerter, der havde været hendes følgesvend, siden dansekarrieren stoppede. Hendes ryg blev stærkere og mentalt oplevede hun større balance og ligevægt end nogensinde før.

I dag er Charlotte selv uddannet RYTT-certificeret yogalærer fra Ayur-Eco Ashram i Sydindien og har udviklet sin egen yoga-stil, som er hårdere end normale Vinyasa timer og mere dynamiske end Hatha-yoga.

Charlottes motivation og fokus i hendes Vinyasa Power Yoga-timer er at styrke musklerne i hele kroppen med særligt vægt på core (’korsettet’, der holder rygsøljen på plads), så man slipper for de typiske lændesmerter, som en svag og svækket ryg tit giver.

I dag har Charlotte eget Dharma Yoga Studio i Lyngby med 12 hold om ugen og med over 100 yogaelever tilknyttet.

Læs mere om Charlottes yoga-baggrund

Yoga Workshop – Inversions & Yin Yoga

Fredag den 12. maj kl. 17-18.15

Omvendte stillinger udfordrer din selvopfattelse – både på og uden for yogamåtten. Når du vender dig selv på hovedet, skifter du også dit perspektiv.

Fordelene ved yoga inversions øvelser (omvendte stillinger) er utallige. Lige fra stimulation af skjoldbruskkirtlen, bedre hormonbalance, færre rynker, øget blodcirkulation, bedre fordøjelse og lindring af rygsmerter. Denne workshop har fokus på de mere udfordrende øvelser i yoga som hovedstand, skulderstand, camelpose og crow mfl.

Yoga inversions kræver en vis portion udholdenhed og tålmodighed – men efter en grundig opvarmning bliver I guidet igennem alle øvelserne og hvem ved, måske kan I stå på hovedet i tre minutter inden klassen er slut?

Workshoppens første del kan ikke anbefales nybegyndere indenfor yoga, men det kræver hverken ekstrem smidighed eller styrke for at lære de grundlæggende principper bag yogaens omvendte stillinger.

Workshoppen afsluttes med afslappende savasana, hvor alle muskler og bindevæv langsomt bliver afspændt.

Fordele: Bedre blodcirkulation, forbedret åndedræt, Tonede muskler, stærke arme, mave og ryg, fleksibel rygsøjle og smidig kropsholdning.

Dato: Fredag den 12. maj 2023
Tid: kl. 17-18.15
Pris: 125 kr. som betales over MP 74634

Medbring: Yogamåtte & tæppe.

Workshop-beløb kan Indbetales på 2279 – 4376312629 eller på MobilePay: 74634

Yoga Boot-camp for begyndere

Yoga Boot-camp for begyndere

Uanset alder, fysiske skavanker og skader kan alle dyrke yoga.

Det primære i yoga er at du lytter til kroppen, mens du udfører øvelserne i dit tempo og kun dertil hvor din krop kan følge med. Yoga er ikke (over-)belastning af muskler og led, men en kombination af smidighed, styrke, balance og afspænding.

De fleste forbinder yoga med selve øvelserne – men yoga er meget mere end motion og træning., Yoga er en livsfilosofi. Yoga kommer fra det indiske sanskrit og betyder: ’at forene krop og sind’. Yoga er et redskab til at skabe ro i nervesystemet og opnå balance både fysisk og mentalt.

Det er videnskabeligt bevist at yoga øger lykkefølelsen i kroppen og blandt andet kan gøre overgangsalderen for kvinder mildere og forhindre blodpropper ved regelmæssig yogatræning.

Yoga er sundt for dig:

… når du trækker vejret dybt?
70 procent af kroppens udrensning sker gennem åndedrættet. Den dybe vejrtrækning hjælper dig til at ilte din krop og dermed også dit blod, dine organer og dine celler, som bringer ekstra energi til hele dit system og støtter en dyb udrensning i kroppen.

… når du strækker kroppen?
Ved at strække muskler, sener og led løsner du blokeringer i kroppen og øger dit velvære. Alle yogastillinger retter sig mod et specifikt område, f.eks. masserer og stimulerer Buen mave og fordøjelse, mens Cobraen giver smidighed i rygsøjlen, bedre holdning og åbning til bryst og hjerte.

… mentalt?
Når du dyrker yoga, strækker du ikke blot kroppen, du øger samtidig din opmærksomhed på åndedrættet og det sted, hvor det strækker. Kombinationen af fysisk stræk og mentalt fokus øger effekten og hjælper dig med at være til stede i nuet og slippe mentalt stress.

… for vægten?
Yoga balancerer dit stofskifte og sætter gang i fordøjelsen, og derfor kan du godt tabe dig ved at dyrke yoga. Ud over at mange øvelser masserer mave- og tarmsystem og dermed direkte stimulerer fordøjelsen, så giver den mentale ro din krop mulighed for at bruge energien de „rigtige” steder.

… når du er stresset?
Stress er udtryk for, at din krop forbereder sig på modstand. Den sender energi fra fordøjelse og immunforsvar til dine muskler, hæver blodtrykket og øger vejrtrækningen. Din adrenalin i kroppen øges, som ikke er godt, hvis det bliver en kronisk tilstand. Så kan det føre til livsstilssygdomme som hjertekar- sygdomme, angst, fordøjelsesproblemer og søvnløshed. Når du mærker din krop under yogaen, kommer du til stede i nuet og slipper stress og mængden af stresshormon reduceres.

Vil du prøve et blidt Yoga-forløb med god tid til at forstå alle øvelser og yogastillinger og samtidig mærke efter om yoga kunne være noget for dig fremover at dyrke regelmæssigt, så vær med til min Begynder-Yoga-workshop-Boot-camp, der løber over fire søndage i januar 2022:
Søndag den 2. Januar kl.10-11.30
Søndag den 9. Januar kl.10-11.30
Søndag den 16. Januar kl.10-11.30
Søndag den 23. Januar kl.10-11.30

Du er også velkommen til kun at joine en eller to søndage, men jeg anbefaler at du er med alle fire gange for at få det optimale ud af din opstarts yogatræning.

Pris for alle 4 søndage: 1200 kr,- eller per gang: 300 kr.

Sted: Dharma Yoga, Tjørnevej 7, 2800 Kgs. Lyngby

Medbring: Yogamåtte & tæppe.

Workshop-beløb kan Indbetales på 2279 – 4376312629 eller på MobilePay: 74634