Om Charlotte Farup Ohrt

Jeg er oprindelig uddannet professionel danser og har en danseinstruktøruddannelse bag mig. Men da jeg var 21 oplevede jeg for første gang ’et knæk’ i ryggen, der var så voldsom at jeg faldt sammen på gulvet og ikke kunne stå eller støtte på fødderne i uger.

Efter mange år uden træning fandt jeg yogaen – via en indisk yogalærer fra Calcutta. Han lærte mig ved kombinationen af åndedræts – og yogaøvelser at træne min krop smidig og stærk igen. Alle kan blive styrket ved at dyrke yoga  – uanset hvilke skader eller fysiologiske skavanker man har med sig – det er det, jeg brænder for at lære fra mig. Yoga giver samtidig en indre ro, som kan mærkes i hverdagen, og som mindsker følelsen af stress og udbrændthed.

Jeg har taget den certificerede 200 RYTT Yogalærer-uddannelse i Mysore i Indien og har dyrket hatha, yin og vinyasayoga de sidste 12 år. Har undervist i Hot Yoga Studio i Lyngby, hos Niyama Yoga i Frederikssund og senest hos Life&Yoga i Lyngby. Underviser desuden i forskellige firmaer som yogainstruktør. Gennem de sidste år har jeg arrangeret yogarejser til Sicilien, Marrakesh og Toscana.