Dharma Yoga team
Charlotte Farup Ohrt
Yogalærer / Stifter af Dharma Yoga
Jeg er certificeret Yoga Alliance instruktør fra AyurYoga Eco-Ashram i Indien og stifter af Dharma Yoga Lyngby. Jeg elsker at undervise og se elever udvikle sig og blive stærkere af yogaen – både mentalt og fysisk. Min foretrukne yogapraksis er den dynamiske Power Yoga, hvor musik og flowsekvenser går op i en højere enhed og giver en masse energi og styrke. Og så er der altid plads til en masse grin i mine klasser.
I Dharma Huset er der plads og rum til at jeg kan tilbyde male -og yogaevents, workshops, firma yoga og flere årlige yogarejser i samarbejde med Spies.
Sofie Moe
Yogalærer
Jeg er uddannet yogalærer fra Dharma Yoga . Jeg møder mine elever med sprudlende livsglæde, dynamisk energi og empati.
Jeg brænder især for Power Yoga, styrkehold og Flow Yoga, hvor jeg elsker at kombinere bevægelse, styrke og nærvær.
Sudha
Yogalærer
I min undervisning fokuserer jeg primært på Yin Yoga og Hatha Yoga.
Jeg er sanger og underviser i stemmeudforskning og har mere end 20 års erfaring med sang og chanting som meditationspraksis.
Jeg kommer oprindeligt fra Danmark, men har tilbragt 18 år i udlandet, hvor jeg har rejst meget og hentet inspiration fra forskellige kulturer og spirituelle traditioner.
Jørgen Jensen
Yogalærer
Jeg er uddannet yogalærer fra Dharma Yoga og har en stor interesse for yogaens spirituelle dimension.
Særligt den klassiske Hatha Yoga ligger mit hjerte nær, og i min undervisning lægger jeg vægt på nærvær, ro og fordybelse.
Tilknyttet Dharma Huset
Clara Farup Ohrt
Biopat / Rådgiver
Som Biopat arbejder jeg med årsagen bag dine symptomer og går på opdagelse i, hvorfor de er opstået.
Jeg tilbyder sessioner af 1,5 times varighed, som består af en grundig gennemgang af dine symptomer, kost og sygdomshistorie samt forslag til optimering af ernæring, kosttilskud og livsstilsændringer.
Jeg kan rådgive bredt, men er specialiseret i udfordringer relateret til hormoner og fertilitet – både til mænd og kvinder.
Berit Hass Olesen
Manuvision
Jeg arbejder med en kombination af massage, tryk, stræk og åndedræt, som hjælper krop og sind til at give slip på spændinger og genfinde balance.
Hver behandling tager udgangspunkt i dig og det, du kommer med til at skabe de bedste rammer for, at du kan få det bedre, hvis du mærker stress, smerter eller uro. Jeg er også uddannet i Hamsa yoga hos Simon Krohn og Soham Johansen, samt har 300-timers yoga-overbygning Prana Yoga Shala ved Ann Charlotte Monrad og har undervist i yogahold hos FOF gennem 10 år.
Satyadev Barman
Yogamentor
Jeg er filosofilærer, musiker, yogalærer, kunstner og kirtan-artist fra Kolkata i Indien og er nu bosat i Danmark.
Jeg har en dyb forståelse for vediske ritualer og mantraer og brænder for at formidle yogaens filosofi og spirituelle traditioner.
Hos Dharma Yoga Lyngby fungerer jeg som yogamentor og underviser på Master Classes i yogafilosofi og yogisk livsstil.
Anna Reumert
Fysiurgisk massør
Jeg er uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør, tankefeltterapeut og har taget kurser i chok- og traumeterapi. Jeg er særligt optaget af, hvorfor vi agerer, som vi gør, og hvordan vores tanker, følelser og handlinger påvirker kroppen.
Med min brede erfaring behandler jeg mange forskellige former for skader, spændinger og kropslige udfordringer.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til en behandling hos mig i Dharmahuset.
Priser: 30 min. – 500 kr. – 60 min. 750 kr.
Telefon: 22542585 (Book tid her)
Ida Vigsø
Personlig Træner / MORtionsvejleder
Jeg er uddannet Personlig Træner og MORtionsvejleder. Jeg har arbejdet med træning i mere end 4 år.
I Dharma Huset underviser jeg i PULSE ’n baby Mor/Baby Bootcamp, hvor mor og baby kan komme med til en aktiv og hyggelig træningstime sammen. Vi arbejder primært med funktionel styrketræning for hele kroppen, kombineret med lidt puls – så vi både får trænet kroppen, svedt og haft det sjovt undervejs.
Mine hold foregår i salen hos Dharma Huset på Lyngby Hovedgade.
Mikela Vaage-Nilsen
GynObs- og babyfysioterapeut
Jeg står bag Barselsbasen, hvor jeg hjælper gravide, mødre og babyer med undersøgelse, behandling, træning og vejledning – primært hjemme hos jer og nu også i Dharma Huset i Lyngby.
Hos mig er der tid til at lytte og plads til det, der fylder hos dig og din familie. Jeg lægger vægt på at gøre kompleks faglig viden forståelig og omsætte den til konkrete råd og løsninger, der passer ind i jeres hverdag.
Mit mål er, at du føler dig set, hørt og hjulpet godt videre.
Kunne du tænke dig at blive Yogalærer?
Måske har yogaen allerede gjort en forskel for dig – på måtten og i hverdagen. Måske drømmer du om at give den videre til andre. Eller måske har du bare lyst til at forstå din egen praksis helt til bunds. Uanset hvad, er Dharma Yogas yogalæreruddannelse skabt til dig.
Over 17 moduler, primært i weekender, uddanner vi dig til certificeret 200-timers yogalærer. Uddannelsen kan tages ved siden af dit arbejde og dit hverdagsliv.
Fire yogaformer – én uddannelse
Du bliver certificeret i hele fire yogaformer: Hatha, Yin, Vinyasa Flow og Power Yoga, og du lærer også at guide mindfulness meditation. Du går altså ikke ud med kun én stil. Du får en bred værktøjskasse, så du kan møde dine elever, uanset om de har brug for styrke, flow eller dyb ro.
Lær af en erfaren underviser
Uddannelsen er udviklet af Charlotte Farup Ohrt, som er grundlægger, uddannelsesleder og hovedunderviser i Dharma Yoga. Charlotte er uddannet YTT-200 yogainstruktør fra det Yoga Alliance-godkendte Ayur-Eco Ashram i Indien og har over 6.000 timers undervisningserfaring. Undervejs møder du også gæstelærere, der giver dig dybdegående viden om yogafilosofi, anatomi og fysiologi.
Teori og praksis – hånd i hånd
100+ timers yogaundervisning: Hatha, Yin, Vinyasa Flow, Power Yoga, Yoga Nidra og meditation
50 timers sekvensering: opbygning af klasser, alignment, justeringer og skadeforebyggelse
30 timers anatomi og fysiologi: nervesystemet, hormonsystemet, pranayama, breathwork, Ayurveda og meridianbaner
20 timers yogafilosofi: Bhagavad Gita, Yoga Sutra, yogahistorie og etik
Undervisningstræning, hvor du øver dig sammen med dine medstuderende og finder din egen stemme som lærer
Et yogakompendium, du kan vende tilbage til i mange år frem
Mere end en uddannelse
Gennem den daglige træning i studiet fordyber du dig i din egen praksis, og i studiegruppen deler du rejsen med andre, der brænder for det samme. Du lærer om rollen som yogalærer, og om hvordan du skaber et trygt og sikkert rum for dine elever. Du lærer også at markedsføre dig selv, så du er klar til at undervise, måske en dag i dit eget studio.
Uddannelsen afsluttes med eksamen i teori, anatomi og fysiologi. Derefter følger en praktisk prøve, hvor du underviser et rigtigt hold, og til sidst en festlig certificering.
Vil du hellere bare fordybe dig?
Du behøver ikke drømme om at blive yogalærer for at være med. Du kan også tage enkelte moduler og dykke ned i de dele af yogaens verden, der interesserer dig mest.
Klar til at tage springet?
Skriv til charlotte@farupohrt.dk eller ring på 20 81 59 70. Vi fortæller gerne mere om uddannelsen.
